Planklagenævnet afgjorde torsdag forrige uge, at Skanderborg Kommunes lokalplan 1123 er i overensstemmelse med kommuneplanen. Afgørelsen er interessant af tre grunde for os byplanlæggere: Overensstemmelse med kommuneplanen handler primært om retningslinjer og rammer. Runde retningslinjer fører ikke til konkrete krav til lokalplanen. Og så må en kommuneplan tilsyneladende gerne være i uoverensstemmelse med sig selv…

Lokalplan ikke i strid med kommuneplanen

Skanderborg Kommune vedtager lokalplan 1123 og det tilhørende kommuneplantillæg 16-30 i 2020. En gruppe naboer til lokalplanområdet klager til Planklagenævnet over lokalplanen. De mener bl.a., at planen er i strid med kommuneplanens rammer og retningslinjer. Men dét afviser Planklagenævnet, og lokalplanen gælder derfor fortsat.

At en lokalplan skal være i overensstemmelse med kommuneplanen er ikke nyt for de fleste byplanlæggere. Det fremgår af planlovens § 13, stk. 1, nr. 1, og kravet gælder alle kommuneplanens dele – både hovedstruktur, retningslinjer, rammebestemmelser og rækkefølgeplanlægning. Så hvorfor er den her afgørelse interessant?

Det er primært retningslinjer og rammer der tæller

For det første fordi afgørelsen præciserer, hvad vi skal fokusere på: § 13, stk. 1, nr, 1, forudsætter nemlig i praksis – efter Planklagenævnets opfattelse – “at det er muligt ud fra kommuneplanen at udlede konkrete krav til lokalplanlægningen”.

Der skal altså være noget præcist i kommuneplanen at holde lokalplanbestemmelserne op imod. Planklagenævnet fortsætter: “At en lokalplan ikke må stride imod kommuneplanen, skal således primært ses i forhold til de konkret fastsatte retningslinjer og rammer for det pågældende lokalplanområde”. Ikke overraskende, men godt at få fastslået.

Lokalplan i overensstemmelse med rammebestemmelserne

Kommuneplantillæg 16-30 udpeger et nyt rammeområde og ændrer de hidtil gældende rammebestemmelser: Bebyggelsesprocenten, etageantallet og den maksimale bygningshøjde øges. Planklagenævnet konstaterer, at lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med rammebestemmelserne.

Men strider lokalplanen så mod kommuneplanens retningslinjer? De fastsætter, at der skal vises hensyn til naboerne, når der fortættes, mener klagerne. Og ny bebyggelse skal underordne sig frøforsyningsbygningen og kigget til Skanderborg kirkes tårn.

Runde, uklare retningslinjer – ingen konkrete krav til lokalplanen

“Planklagenævnet finder ikke, at retningslinjerne i kommuneplanen er formuleret så klart, at der kan udledes konkrete krav til lokalplanlægningen, hvorfor den konkrete lokalplan ikke er i strid med disse”, står der i afgørelsen.

Lokalplanen strider ikke mod kommuneplanens retningslinjer. Så kan vi vel konkludere mere generelt: At rundt formulerede, uklare retningslinjer ikke fastsætter noget bestemt, der skal fastholdes i lokalplanbestemmelserne. Endnu en grund til, at afgørelsen er interessant for os byplanlæggere.

Uoverensstemmelse mellem kommuneplanens dele

Kommuneplaner er omfattende dokumenter, konstaterer Planklagenævnet. Det sker, at “der ikke er (fuld) overensstemmelse mellem de enkelte dele af kommuneplanen”. Her er den tredje og sidste grund til, at afgørelsen er interessant efter min mening:

Planloven fastsætter “ikke et egentligt retligt hierarki mellem de forskellige dele af kommuneplanen. Der er således generelt ikke noget i planloven, som er til hinder for, at et kommuneplantillæg indeholder bestemmelser, som i et eller andet omfang strider mod f.eks. kommuneplanens generelle retningslinjer”, som der står i afgørelsen.

Hvad skal Skanderborg Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Skanderborg Kommunes lokalplan 1123 er i overensstemmelse med kommuneplanen. Naboerne har ikke klaget over kommuneplantillægget. Kommunen kan fortsætte med at realisere sin planlægning.

For mig at se er der – trods det, at Planklagenævnet fastholder kommunens planlægning – tre ting, vi kan lære af afgørelsen:

1. Det er primært retningslinjer og rammer der tæller: Det er sin sag at forholde sig til, om en lokalplan udarbejdes i overensstemmelse med alle kommuneplanens dele. Planklagenævnet gør det enklere: Det er retningslinjer og rammer, vi skal fokusere på.
2. Runde retningslinjer – ingen konkrete krav til lokalplanen: Hvordan omsætter man en rundt formuleret retningslinje til lokalplanbestemmelser? Det er selvfølgelig altid en udfordring. Men jeg opfatter Planklagenævnets afgørelsen sådan, at det er op til lokalplanlæggeren i udstrakt grad. Lokalplanbestemmelserne kan ikke være i strid med en uklar retningslinje.
3. Uoverensstemmelse mellem kommuneplanens dele: Et kommuneplantillæg kan indeholde bestemmelser, som i et eller andet omfang strider mod f.eks. kommuneplanens retningslinjer. Dén udmelding ved jeg ikke, hvad vi stiller op med som byplanlæggere. Men jeg går ud fra, at lokalplanen skal underordne sig kommuneplantillægget i de tilfælde, hvor der er modstrid mellem kommuneplantillægget og noget i kommuneplanen?

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse.

Skanderborg Kommunes lokalplan 1123 og kommuneplantillæg 16-30.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.