Onsdag forrige uge ophævede Planklagenævnet en miljøscreening. Screeningen tager ikke højde for, at kommuneplantillæg og lokalplan åbner mulighed en virksomhed i miljøklasse 7 og ikke som tidligere klasse 6. Dermed overskrides den mindsteafstand mellem virksomhed og boliger, som Håndbog om miljø og planlægning anbefaler, med risiko for øget støjbelastning af boligerne.
Nyt plangrundlag øger den maksimale bygningshøjde
I april 2020 vedtager Horsens Kommune tillæg 2017-22 til kommuneplanen og lokalplan 344 endeligt. Kommuneplantillægget udpeger et nyt rammeområde, hvor den maksimalt tilladte bygningshøjde øges fra 21 til 35 meter. Også den nye lokalplan øger den maksimale bygningshøjde. Baggrunden er, at kommunen vil åbne mulighed for asfaltproduktion i området.
Ud over bygningshøjden er der ingen væsentlige ændringer i forhold til det eksisterende plangrundlag, mener kommunen: Lokalplanen åbner mulighed for virksomheder i miljøklasse 7 og ikke højst 6 som hidtil. Men det er ingen ændring i forhold til kommuneplangrundlaget. Rammebestemmelserne for anvendelse og bebyggelse er de samme som før.
Støj: Afstand eller miljøgodkendelse?
Der er ikke behov for at miljøvurdere kommuneplantillæg og lokalplan, vurderer kommunen. Det er tilstrækkeligt at miljøscreene planforslagene. Men en beboer fra næromådet klager til Planklagenævnet.
Forslagene bør miljøvurderes, mener beboeren – bl.a. på grund af støjen fra asfaltproduktionen og andre larmende virksomheder i området. Afstanden fra asfaltproduktionen til nærmeste bolig er 300 meter. Meget mindre end anbefalet i Håndbog om miljø og planlægning, påpeger beboeren.
Dét afviser kommunen i sine bemærkninger til klagen: Asfaltproduktionen kunne etableres i området uden ny planlægning. Den nye produktion skal leve op til støjkravene i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj fra virksomhder. Ellers får den ikke en miljøgodkendelse. Derfor er der ingen grund til at miljøvurdere støjbelastningen.
Miljøpåvirkning vurderes ud fra planmæssige ændringer
Planklagenævnet giver delvist beboeren ret: Beboeren får ikke direkte medhold i, at der skal laves en miljøvurdering. Men nævnet vurderer, at kommunens grundlag for at træffe afgørelse om miljøvurdering eller ej er mangelfuldt. Derfor ophæver nævnet miljøscreeningen og dermed også vedtagelsen af kommuneplantillæg og lokalplan.
Før det nye plangrundlag blev området i Horsens brugt til et nedknusningsanlæg i miljøklasse 6. Nu planlægges der for asfaltproduktion i miljøklasse 7. “Uanset om støjgrænseværdierne…er overholdt, vil der…ved ændringen af virksomhedsklasse…kunne ske en forøgelse af den samlede støjpåvirkning af boligerne i nærheden… Dette tager miljøscreeningen ikke højde for”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen.
Hvad skal Horsens Kommune og vi andre gøre i fremtiden?
Grundlæggende er jeg nok enig med Planklagenævnet: Miljøscreeningen burde have forholdt sig til det faktum, at planforslagene åbner mulighed for virksomheder i virksomhedsklasse 7 og ikke som tidligere 6 – med de støjgener, det kan medføre. Om det ville have medført en anden konklusion – om forslagene skulle miljøvurderes eller ej – er ikke umiddelbart til at sige, men Planklagenævnet kommer med et par anvisninger:
- “Der er ikke i miljøvurderingsloven noget krav om en bestemt beskyttelse af miljøet eller naturen, herunder at bestemte grænseværdier kan overholdes”, men “nævnet har lagt vægt på, at den anbefalede mindste afstand fra en virksomhed i miljøklasse 7 til nærmeste bolig er overskredet”.
- “Hvis der med planlægningen muliggøres aktiviteter, der vil medføre en overskridelse af gældende grænseværdier, vil dette…efter Planklagenævnets opfattelse tale med betydelig vægt for, at planen ikke blot kan miljøscreenes, men skal miljøvurderes”.
Beskeden til os byplanlæggere er rimeligt klar: Miljøklasser og afstandskrav i Håndbog om miljø og planlægning skal tages alvorligt. Overskridelse af grænseværdier peger mod miljøvurdering.
Relevante links
Planklagenævnets afgørelse i sagen om Horsens Kommunes miljøscreening.
Horsens Kommunes kommuneplantillæg 2017-22 og lokalplan 344.
Håndbog om miljø og planlægning.
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Miljøvurderingslovens paragraffer er knudret formuleret. Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg dykker ned i lovens paragraffer for at ramme rigtigt i forhold til miljøvurderingspligten. Jeg læser nævnets afgørelser for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet?
Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning af hverken miljøvurderingsloven eller afgørelsen. Hvis du vil vide præcist, hvad der står i paragrafferne, og hvad nævnet har skrevet – så klik på linkene ovenfor.