Når “kan” betyder “skal”….

Bestemmelsen om udformning af bygninger SKAL fraviges – også selvom det fremgår i lokalplanen, at bestemmelsen KAN fraviges. Det fastslår Planklagenævnet i sagen om taget på en carport i Føns.

Nej til carport med fladt tag

Der må ikke opføres en carport med fladt tag i landsbyen Føns, afgør Middelfart Kommune. Lokalplanens § 7.2 fastsætter, at bygninger skal opføres med symmetriske saddeltage med en hældning på 45-50 grader.

“Bestemmelserne i stk. 2 kan afviges ved garager, udhuse og lignende mindre bygninger”, står der i § 7.4. Men muligheden for at fravige kravet om saddeltage med hældning bruges ikke på bygninger større end 15 m2, oplyser kommunen til Planklagenævnet. Og kommunen vil ikke dispensere.

Carporten skal ikke have saddeltag

Grundejeren klager til Planklagenævnet, og kommunens afgørelse ophæves. Carporten med det flade tag kræver ikke dispensation, vurderer nævnet.

Formuleringen “kan fraviges” i § 7.4 betyder, at garager, udhuse og lignende småbygninger ikke skal overholde kravene i § 7.2 – herunder krav til tagform og taghældning – mener Planklagenævnet. En carport kan sidestilles med en garage.

“Kan fraviges” betyder “skal fraviges”

Planklagenævnet sidestiller reelt formuleringen “kan fraviges” med “skal fraviges”. Kommunen kan ikke give afslag til carporte og lignende småbygninger, selvom de ikke overholder kravene til udformning af byggeri i § 7.2.

Vi andre forstår nok umiddelbart § 7.4´s “kan” som en mulighed. Kommunen kan fravige kravene i § 7.2. Men når jeg tænker efter en ekstra gang, så forstår jeg godt Planklagenævnets konklusion.

Hvad skal Middelfart Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Lokalplanbestemmelser skal være klare og præcise. Lad os sige, at “kan” i § 7.4 ikke skal forstås som “skal”. Så bliver det uklart, hvornår en grundejer kan forvente, at kravene i § 7.2 fraviges. Og så er bestemmelsen vel så upræcis, at den ikke kan håndhæves?

Planklagenævnets afgørelse bekræfter, at det er vigtigt at vælge sine ord med omhu. Hvis en kommune vil have mulighed for at dispensere uden at være forpligtet til det, så er der andre muligheder:

  • Uden § 7.4 kunne Middelfart Kommune vælge at dispensere, så længe dispensationen ikke strider med lokalplanens principper.
  • § 7.4 kunne have været udformet som en dispensationsbestemmelse, hvor der fastsættes nogle betingelser for en dispensation – f.eks. at der ikke kan dispenseres fra § 7.2, hvis der er tale om bygninger større end 15 m2.

Links

Planklagenævnets afgørelse om carporten i Føns.

Middelfart Kommunes lokalplan 13.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar