Hvornår overholder en bygning lokalplanens maksimale etageantal? Det kan være vanskeligt at afgøre, fordi det afhænger af, hvordan bygningen fremstår for naboer og forbipasserende. Til gengæld er der ikke tvivl, når det kommer til kravet om, at det endelige byggeri fremstår som en helhed. Sådan et krav er så upræcist, at det ikke kan håndhæves. Det fastslår Planklagenævnet i afgørelsen om en tilbygning i Strøby Egede.

Nej til tilbygning i Strøby Egede

Stevns Kommune siger nej til en tilbygning på en ejendom i Strøby Egede. Tilbygningen kræver dispensation fra lokalplanens maksimale etageantal og krav til bebyggelsens udformning, mener kommunen, og kommunen vil ikke dispensere.

Ejendomsejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet giver ejeren medhold. Tilbygningen forudsætter ikke dispensation. Den er umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen.

Tilbygning i mere end én etage?

Lokalplanen fastsætter, at bebyggelse højst må opføres i én etage. Tilbygningen ønskes opført med en krybekælder. Derfor mener Stevns Kommune, at den vil fremstå i mere end én etage.

Planloven definerer ikke begrebet “etage”, og lokalplanen indeholder ikke en definition, konstaterer Planklagenævnet. Så er det afgørende, hvordan tilbygningen fremstår for naboer og forbipasserende. Kælderetagen er uden vinduer. Den vil ikke fremstå som en selvstændig etage, afgør nævnet. Tilbygningen opføres i én etage, som den må.

Bebyggelsen skal fremstå som en helhed

Stevns Kommune vurderer, at tilbygningen udformes i strid med lokalplanens krav om, at tilbygninger skal udføres, så “det endelige byggeri” fremstår som en helhed.

Men kravet er for upræcist, til at det kan håndhæves. Det er uklart, hvornår bestemmelsen er overholdt. Den lægger op til et skøn. Tilbygningens udformning er umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen.

Er tilbygningen udført i de rigtige materialer?

Planklagenævnet ophæver altså kommunens afgørelse og hjemviser sagen til ny behandling. I den forbindelse skal kommunen forholde sig til, om tilbygningen udføres i “materialer og former svarende til det eksisterende”, som lokalplanen stiller krav om.

Dét krav har kommunen ikke forholdt sig til i sin første afgørelse. Men mit gæt er, at Planklagenævnet delvist vil nå frem til samme konklusion, hvis en ny afgørelse lander på nævnets bord. For et krav om former, som svarer til det eksisterende – er det præcist nok til at blive håndhævet?

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om tilbygningen i Strøby Egede.

Stevns Kommunes lokalplan 189.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.