Veto ophæves først, når parterne er enige om ændringer

Previous Post

Har en minister nedlagt veto mod lokalplanforslaget? Så kan lokalplanen først vedtages endeligt, når ministeren og kommunen er blevet enige om de nødvendige ændringer af forslaget. Det er vigtigt, at parterne er helt enige om de konkrete ændringer. Ellers risikerer kommunen, at vedtagelsen af lokalplanen ophæves af Planklagenævnet.

Veto fra erhvervsministeren

Københavns Kommune vedtager forslaget til et lokalplantillæg, som skal sikre mere plads til en ny metrostation ved Enghave Brygge. Tre byggefelter til boliger flyttes længere mod vest og dermed tættere på en erhvervsvirksomhed af national interesse. Erhvervministeren sender en indsigelse mod forslaget med hjemmel i planlovens § 29, stk. 3.

Ministeren frygter, at virksomheden vil blive mødt med skærpede støjkrav, når byggefelterne kommer tættere på. Når der er gjort indsigelse med hjemmel i § 29, skal kommunen og ministeren være enige om de nødvendige ændringer i tillægget, før det kan vedtages endeligt. Det fremgår i planlovens § 28.

Erhvervsbyggeri før boliger

Parterne aftaler en løsning, hvor byggefeltet nærmest virksomheden udlægges til erhverv i stedet for mere støjfølsomme boliger. Erhvervsbyggeriet vil komme til at virke som støjafskærmning for boligerne i de to byggefelter bagved. Men hvad nu, hvis boligerne bliver opført før erhvervsbyggeriet?

Boligerne kan ikke få en ibrugtagningstilladelse, før erhvervsbyggeriet er opført, skriver kommunen. På det grundlag frafalder ministeren sin indsigelse. Men er kommunen og ministeren egentlig enige om de konkrete ændringer i lokalplantillægget?

Ikke enige alligevel

Københavns Kommune reviderer lokalplantillægget og vedtager det endeligt. Men erhvervsministeren klager til Planklagenævnet over vedtagelsen. Ministeren mener, at kommunen har svigtet forudsætningerne for frafald af indsigelsen. Vedtagelsen af tillægget strider mod planlovens § 28. Hvorfor nu det?

Det fremgår i lokalplantillægget, at det sydligste byggefelt kun må anvendes til erhverv. Det fremgår i selve lokalplanen, at der ikke kan gives ibrugtagningstilladelse til bebyggelse, medmindre Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdier overholdes. Der er bare ikke noget krav i tillægget om, at erhvervsbyggeriet skal være bygget, før der gives ibrugtagningstilladelse til boligerne….

Endelig vedtagelse ophæves

Der kan slet ikke stilles krav om, at erhvervsbyggeriet skal være opført før boligerne, som ministeren ønske. Det er der ikke hjemmel til i planloven, skriver kommunen til Planklagenævnet. I praksis vil erhvervsbyggeriet dog blive opført først, påpeger kommunen. Ellers sikres det ikke, at støjgrænseværdierne overholdes, som lokalplanen stiller krav om.

Det er muligt, at der ikke kan stilles krav om, at erhvervsbyggeriet skal være opført før boliger. Den tvist går Planklagenævnet ikke ind i. Faktum er imidlertid, afgør nævnet, at kommunen og erhvervsministeren ikke er blevet enige om de nødvendige ændringer af lokalplantillægget. Det strider mod planlovens § 28. Den endelige vedtagelse ophæves.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om

Københavns Kommunes tillæg 3 til lokalplan 494.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Previous Post Share Post :

More Posts

Skriv et svar