Har du hørt om “dispensationsbestemmelser” før? Heller ikke mig. Men jeg har vist skrevet én i ny og næ. Og det har du nok også, hvis du udarbejder lokalplaner. Det er godt at vide, hvad begrebet dækker: Dispensationsbestemmelser betyder nemlig, at kommunen har dispensationsmuligheden – uanset lokalplanens principper. Det fremgår i en afgørelse i Planklagenævnet den 15. april.

Dispensationer til udvidelse af slagteriet

Selve sagen, som Planklagenævnet tager stilling til i sin afgørelse, er ikke så interessant efter min mening. Men du får en kort introduktion: Vordingborg Kommune giver tilladelse til, at slagteriet i Stensved på Sydsjælland kan udvides. Kommune vurderer, at udvidelsen er tilladt i henhold til lokalplan 3 S. Det er dog nødvendigt at dispensere fra lokalplanens bestemmelser om vejadgang og parkering, og kommunen dispenserer.

En nabo klager til Planklagenævnet. Naboen mener, at udvidelsen af slagteriet og dispensationerne er i strid med lokalplanen og dens principper: Det er slet ikke tilladt at dispensere. Der skal udarbejdes en ny lokalplan, mener naboen. Men nævnet giver ikke klageren medhold. Udvidelse og dispensationer er lovlige. Det interessante er nævnets redegørelse for, hvorfor dispensationen om vejadgang ikke strider mod lokalplanens principper.

Ingen dispensationer i strid med principperne

Mon ikke alle byplanlæggere tænker sig ekstra godt om, når de skriver lokalplanens formålsparagraf og anvendelsesbestemmelser? Jeg gør i hvert fald. Som nybagt byplanlægger blev jeg flasket op med, at formålsparagraffen og anvendelsesbestemmelserne er lokalplanens principper. Dem kan der ikke dispenseres fra. Det er lokalplanens DNA. Det, som vi virkelig mener.

Det er bare ikke så enkelt, at det kun er formålsparagraffen og anvendelsesbestemmelserne, der er lokalplanens principper. Til principperne hører også den planlagte struktur, skriver Planklagenævnet, og fordelingen mellem bebyggelse og friarealer. I nogle tilfælde kan det også gælde de bebyggelsesregulerende bestemmelser.

Dispensationsbestemmelser åbner mulighed for dispensation

Derfor er lokalplanens principper så “farlige”: Det er ikke tilladt er blive klogere og dispensere i strid med principperne. Det kræver en ny lokalplan. Men hvad gør man så, hvis man er i tvivl? Hvis man mener, at der bør være en dispensationsmulighed? Her kommer dispensationsbestemmelserne ind i billedet.

“I det omfang, der er fastsat en dispensationsbestemmelse i lokalplanen, har det været forudsat…at der vil kunne dispenseres i forhold til de pågældende krav. En udnyttelse af en dispensationsbestemmelse er derfor som klart udgangspunkt ikke i strid med planens principper“, skriver Planklagenævnet i afgørelsen (min fremhævning).

Definitionen på en dispensationsbestemmelse

Dét er interessant. Nu mangler du bare en definition: “En bestemmelse i en lokalplan kan være formuleret som en dispensationsbestemmelse, som giver mulighed for en konkret fravigelse af en lokalplanbestemmelse”, skriver Planklagenævnet og beskriver to typer:

1. “Bestemmelsen kan være formuleret sådan, at hovedreglen er et forbud, men at kommunen har mulighed for efter en konkret vurdering alligevel at tillade bestemte dispositioner”.
2. “Bestemmelsen kan også være formuleret som en hovedregel om, at en disposition er umiddelbart tilladt, men med en mulighed for kommunen til efter en konkret vurdering at tillade også andre dispositioner”.

Et konkret eksempel på en dispensationsbestemmelse

Forvirret på et højere plan? Så lad os se på den bestemmelse i Vordingborg Kommunes lokalplan, som er en dispensationsbestemmelse i henhold til Planklagenævnets afgørelse – nemlig bestemmelsen om vejadgang.

Der står i § 5.1.6 i lokalplan S 3: “Til Skovhusevej må der kun etableres direkte adgang efter særlig tilladelse fra kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde. Denne bestemmelse gælder ikke eksisterende bebyggelse”. Det er vel en dispensationsbestemmelse af den første slags: Her gælder som udgangspunkt et forbud mod vejadgang fra Skovhusevej. Men kommunalbestyrelsen kan dispensere.

Hvad kan Vordingborg Kommune og vi andre bruge afgørelsen til?

“Kommunens udnyttelse af en dispensationsbestemmelse skal gennemføres ved en dispensationsprocedure efter bestemmelserne i planlovens § 19 og efter bestemmelserne i planlovens § 20 om forudgående naboorientering”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen. Det betyder altså, at de normale regler for at dispensere skal overholdes. Dispensationsbestemmelserne er ikke carte blanche til at dispensere i øst og vest.

Derudover synes jeg ikke, at Planklagenævnets afgørelse står superskarpt: På den ene side kan man få den opfattelse, at man kan dispensere fra alt i en lokalplan. På den anden side kræver planlovens § 19, stk. 2, at der udarbejdes en ny lokalplan, hvis der er tale om videregående afvigelser. Kan man f.eks. lave en dispensationsbestemmelse, som åbner mulighed for at dispensere til en anden anvendelse end beskrevet i anvendelsesbestemmelsen? Det tvivler jeg på, at nævnet vil acceptere.

Jeg vil selv overveje at bruge en dispensationsbestemmelse, hvor reglerne for udstrækningen af lokalplanens principper bliver ulden. Det kan f.eks. være i tilfælde, der drejer sig om fordeling mellem bebyggelse og friarealer. Eller hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt de bebyggelsesregulerende bestemmelser vil blive opfattet som en del af lokalplanens principper.

Dispensationsbestemmelser er et tveægget sværd

Hvis vi byplanlæggere bruger dispensationsbestemmelser, skal vi være opmærksomme på, at de er et tveægget sværd. Dispensationsbestemmelserne fastsætter, som beskrevet, at der kan dispenseres. Det er en fordel, som skaber klarhed. Til gengæld kan man se det som en ulempe, at dispensationsbestemmelserne indskrænker, hvad der kan dispenseres til. Det fremgår i Planklagenævnets orientering nr. 9, hvor dispensationsbestemmelser kaldes for kompetencenormer.

“Hvis en kommune i en lokalplan…har indsat en kompetencenorm, og det af denne kompetencenorm fremgår, at kommunen kan give tilladelse/dispensation til bestemte forhold under forudsætning af, at bestemte betingelser er opfyldt, eller under forudsætning af, at dispensationen ikke overstiger en bestemt grænse, vil kommunen ikke kunne give en dispensation efter kompetencenormen, der går ud over de betingelser eller begrænsninger, som fremgår af kompetencenormen”.

Sagt med et lix-tal på mindre end 102: Hvis en dispensationsbestemmelse/kompetencenorm fastsætter nogle kriterier for at dispensere fra en bestemmelse, så skal disse kriterier alle være overholdt. Ellers kan der ikke dispenseres.

Relevante links

Planklagenævnets stadsfæstelse af Vordingborg Kommunes dispensation vedrørende Toldboden 2 parkeringspladser, vejadgang og byggeri.

Vordingborg Kommunes lokalplan 3 S.

Planklagenævnet orienterer nr. 9 fra 2019.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.