Planklagenævnet ophævede torsdag sidste uge Ikast-Brandes kommuneplantillæg 24, som åbner mulighed for mere butiksareal i den nordlige del af Brande. Nævnet mener, at kommunen mangler at begrunde behovet for mere byzone til butikker. Er kommuneplanens rummelighed stor nok i forvejen, må kommunen bytte rundt på arealudlæggene.

Arealudlæg til 5.450 m2 detailhandel mere

I 2020 vedtager Ikast-Brande Kommune tillæg 24 til kommuneplanen endeligt. Tillægget udvider et eksisterende aflastningsområde i den nordlige del af Brande med omkring 1,2 hektar, som overføres fra landzone til byzone.

Området må som hidtil bruges til dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker og butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Men det samlede omfang af dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker øges fra 3.500 m2 til 5.450 m2 etageareal, mens det samlede omfang af butikker til særligt pladskrævende varegrupper øges fra 5.000 til 8.500 m2 etageareal. Det svarer til en samlet forøgelse af butiksarealet på 5.450 m2 etageareal.

Ikke brug for mere areal til butikker

De eksisterende rammer til dagligvarer og udvalgsvarer er næsten brugt op i området, skriver kommunen i tillægget. Derfor er der brug for at udvide rammen og understøtte butiksudviklingen til gavn for borgerne og Brande som handelsby, mener kommunen.

Men Danmarks Naturfredningsforening klager til Planklagenævnet. Foreningen mener, at kommuneplanens arealudlæg til butikker allerede overstiger behovet inden for kommuneplanperioden på 12 år.

Begrundelse for arealudvidelse mangler

“Kommunalbestyrelsen kan udlægge nye arealer til byzoner for at dække det forventede behov for byvækst i en periode på 12 år”. Det fremgår af planlovens § 11a, stk. 7. Behovet for mere byzone skal kommunen gøre rede for, påpeger Planklagenævnet i afgørelsen.

Ikast-Brande Kommune har forklaret, “hvorfor der findes at være behov for arealer til store butikker i Brande”, skriver Planklagenævnet. Men kommunen har ikke begrundet, hvorfor “rummeligheden i den gældende kommuneplan ikke er tilstrækkelig til den forventede udvikling i de kommende 12 år”. Det er en væsentlig retlig mangel og grunden til, at nævnet ophæver kommuneplantillægget.

Begrunde mere behov eller bytte arealudlæg

Vil Ikast-Brande Kommune inddrage landzone til mere butiksareal i den nordlige del af Brande? Så må kommunen altså gøre rede for, at der ikke er rummelighed nok til butikkerne inden for de arealer, som allerede er udlagt til detailhandel i kommuneplanen.

Er den planlagte butiksrummelighed stor nok, så må kommunen bytte arealer. I henhold til planlovens § 11a, stk. 6, kan kommunalbestyrelsen omfordele allerede udlagte arealer til byvækst, fastlår Planklagenævnet. Forudsætningen er, at nye arealer udlægges i tilknytning til eksisterende byområder. Vil man have flere butikker i den nordlige del af Brande – så må kommunen afskrive muligheden andre steder.

Hvad skal Ikast-Brande Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Beskeden fra Planklagenævnet til os byplanlæggere er klar: Ny arealudlæg til byzone i kommuneplanen kræver, at man kan begrunde behovet for byvækst.

Det er ikke tilstrækkeligt at gøre rede for, at behovet er der. Der skal også gøres rede for, at behovet ikke kan løses inden for de arealudlæg, som allerede findes. Alternativt skal der byttes rundt på arealerne.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse om udvidelse af aflastningscenter i Ikast-Brande Kommune.

Ikast-Brande Kommunes tillæg 24 til kommuneplan 2017-2029. Ud over at udvide aflastningsområdet med 1,2 hektar deler kommuneplantillægget rammeområde 12.C3.4 op, så rammeområdet frem over består af rammeområde 12.C3.4 med plads til 5.450 m2 etageareal dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker og rammeområde 12.C3.6 med plads til 8.500 m2 etageareal butikker til særligt pladskrævende varegrupper. Denne opdeling i sig selv er uden betydning for Planklagenævnets afgørelse, som jeg ser det.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.