Planklagenævnet: Hvilke begrundelser kan bruges, når der planlægges i kystnærhedszonen?

21.juni ophævede Planklagenævnet et kommuneplantillæg og en lokalplan. Nævnet vurderer, at planerne ikke lever op til planlovens krav om en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for placering af anlæg inden for kystnærhedszonen. Afgørelsen indkredser, hvad der kan begrunde planlægning inden for kystnærhedszonen. Derfor er den generelt interessant for os byplanlæggere.

Hvilke røde lamper blinker?

I januar 2021 vedtager byrådet i Odsherred Kommune tillæg 16 til kommuneplanen og lokalplan 2020-06 endeligt. Planklagenævnet ophæver begge planerne: Den planlægningsmæssige begrundelse for planlægning inden for kystnærhedszonen er utilstrækkelig. Det samme gælder redegørelsen for den visuelle påvirkning.

Afgørelsen om Odsherred Kommunes planlægning er spændende: Hvorfor ophæver Planklagenævnet kommuneplantillæg og lokalplan i denne konkrete sag? Det kan du kan læse mere om i artiklen “Planklagenævnet: Der skal mere til, når der planlægges inden for kystnærhedszonen“.

Denne artikel handler om det mere overordnede: Hvilke røde lamper blinker, når vi planlægger i kystnærhedszonen? Hvad er egentlig en tilfredsstillende planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse? Det indkredser Planklagenævnets afgørelse….en smule.

Særlige krav til planlægning

Kystnærhedszonen er de dele af Danmark, som ligger kystnært og i landzone eller et sommerhusområde. Kystnært defineres som arealer, der ligger tættere på strandkanten end 3 km. – dog med lokale variationer, som Erhvervsstyrelsen skriver.

Inden for kystnærhedszonen stiller planloven særlige krav til planlægningen. Kravene fremgår i en række af lovens paragraffer*. Helt overordnet skal kystnærhedszonen – så vidt muligt – holdes fri for bygninger og anlæg, som ikke har brug for at ligge tæt på kysten.

Derfor skal der være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, når en kommune planlægger for en kystnær placering. “I fornødent omfang” skal kommunen belyse mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen, fastslår Planklagenævnet i afgørelsen.

Hvad kan en begrundelse være?

Med henvisning til lovbemærkningerne til planloven fra 1994 lister Planklagenævnet en række eksempler op på planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser for planlægning inden for kystnærhedszonen:

  • Boligers placering i forhold til infrastruktur og servicefunktioner.
  • Allerede foretagne investeringer i infrastruktur.
  • Tilfælde, hvor byvækst inde i landet vil komme i konflikt med klare natur- og landskabsinteresser.
  • Anlæg, som har brug for at ligge ved kysten – f.eks. på grund af transport til havs, fiskeri, behov for kølevand, vindforhold eller lignende.
  • “På øer, halvøer og lignende kan der fortsat inddrages arealer til nødvendig byudvikling”, skriver Planklagenævnet i afgørelsen og fortsætter: “Byudviklingen skal indpasses i kystlandskabet og primært lokaliseres bag eksisterende bebyggelse, hvis dette er muligt”.

Skærpede krav og “forkerte” begrundelser

Der kan være situationer, hvor kravene til begrundelsen skærpes. Det nævner Planklagenævnet nogle eksempler på:

  • Jo tættere, der planlægges på kysten, des større krav til begrundelsen.
  • En begrundelse skal afvejes mod kystnærhedszonens natur- og landskabsinteresser – jo vigtigere interesserne er, des vægtigere begrundelse er der behov for.
  • Bygningshøjder på mere end 8½ meter forudsætter en begrundelse for den større højde.
  • Privatøkonomiske interesser, grundejerforhold eller behov for en gunstig beliggenhed er ikke i sig selv planlægningsmæssige eller funktionelle begrundelser.

Relevante links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om planlægningen for udstillingshal i Odsherred Kommune.

Erhvervsstyrelsens side med defitinition på kystnærhedszonen.

*Kravene til planlægning inden for kystnærhedszonen fremgår i planlovens § 5a, § 5b (generelle krav), § 11 a, stk. 1, nr. 21, og § 11 e, stk. 1, nr. 11, og stk. 2 (krav til kommuneplanen), § 16, stk. 4 (krav til lokalplaner) og § 29, stk. 2 (indsigelse fra ministeren).

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts

Skriv et svar