En lokalplan, som åbner mulighed for nedrivning af 400 boliger og 600 nye boliger, skal ikke miljøvurderes. Der er tale om et mindre område på lokalt plan og mindre ændringer i gældende planlægning. Miljøscreeningen belyser arkitektoniske, trafikale og landskabelige konsekvenser samt udfordringer med skygge- og indbliksgener og jordforurening i tilstrækkeligt omfang. Der er ikke tale om væsentlig miljømæssig indvirkning.
Lokalplan for 600 nye boliger på 12 hektar
Høje Taastrup Kommune udarbejder et forslag til en ny lokalplan for et område på 12 hektar. Lokalplanen åbner mulighed for nedrivning af 400 almene boliger, som er plaget af skimmelsvamp. De almene boliger må genopføres og suppleres med omkring 200 private udlejningsboliger.
Kommunen vurderer, at det er tilstrækkeligt at miljøscreene lokalplanforslaget. En nabo klager til Planklagenævnet over beslutningen, men nævnet fastholder kommunens screeningsafgørelse.
Obligatorisk miljøvurdering eller ej?
Til en start tager Planklagenævnet stilling til, om miljøvurdering er obligatorisk eller ej. Lokalplanforslaget er omfattet af miljøvurderingslovens punkt 10b i bilag 2 – anlægsarbejder i byzoner. Derfor har kommunen som udgangspunkt pligt til at udarbejde en miljøvurdering.
Hvis der er tale om “et mindre område på lokalt plan” eller “mindre ændringer” i f.eks. en lokalplan, så bortfalder den automatiske pligt til miljøvurdering. Det fremgår af miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1. Så skal kommunens lokalplan kun miljøvurderes, hvis der er tale om væsentlig miljømæssig indvirkning.
Både område på lokalt plan og mindre ændringer
Planklagenævnet vurderer, at der er tale om “et mindre område eller en mindre ændring i forhold til den eksisterende planlægning for område”. Derfor er lokalplanen omfattet af § 8, stk. 2, nr. 1. Nævnet bygger sin vurdering på følgende begrundelser:
- Lokalplanområdet omfatter et areal på 12 hektar.
- Området består allerede af rækkehusbebyggelse i 2 etager, planområdet grænser op til eksisterende boligområder, og forslaget muliggør alene en forhøjelse op til 3 etager.
- Området er udlagt i kommuneplan 2021 til tæt-lav boligbebyggelse og etagebebyggelse. Derfor ændrer lokalplanen ikke på anvendelsesmulighederne.
Planklagnenævnet argumenterer altså for – som jeg ser det – at der både er tale om et mindre område på lokalt plan (punkt 1) og om mindre ændringer i det eksisterende plangrundlag (punkt 2 og 3).
Offentligheden skal ikke høres før screeningsafgørelse
Naboen mener, at det kun er de berørte myndigheder, som er blevet hørt, når det kommer til screeningsafgørelsen. Planklagenævnet pointerer, at offentligheden så tidligt som muligt skal inddrages i beslutningsprocessen. Men der er ikke pligt til at høre offentligheden, før der træffes en screeeningsafgørelse.
Høje Taastrup Kommune har offentliggjort sin screeningsafgørelse sammen med lokalplanforslaget. Kommunen har derfor inddraget offentligheden tilstrækkeligt, afgør Planklagenævnet.
Skal arkitektonisk påvirkning miljøscreenes?
Byggeriet vil medføre en væsentlig arkitektonisk, visuel påvirkning af nærområdets bebyggelse, mener naboen. Nedrivning kan godt være et parameter, som skal med i en miljøscreening, medgiver nævnet. Men der skal være tale om en sandsynlig, væsentlig indvirkning, før nedrivning medfører pligt til miljøvurdering. Lokalplanen åbner mulighed for nedrivning af 400 boliger.
I miljøscreeningen fremgår det, at “bebyggelse (den nye, red.) indordner sig godt i forhold til den omkringliggende arkitektur og skala”. Lokalplanen overholder kommuneplanrammerne. Der fastsættes bestemmelser for bebyggelsens omfang, placering og udformning. Forhold omkring arkitektur er tilstrækkeligt belyst, mener Planklagenævnet.
Hvad med påvirkningen af landskabet?
Landskabet, naturen og de grønne områder bliver væsentligt påvirket af det, lokalplanen åbner mulighed for, mener naboen. Kommunens grundlag for at vurdere, at eksisterende træer ikke er bevaringsværdige – det er mangelfuldt.
I miljøscreeningen fremgår det, at hovedparten af den nye bebyggelse placeres samme steder, som den bebyggelse, der rives ned. Det fremgår også, at lokalplanområdets landskab er uden særlig værdi, og at eksisterende træer ikke er bevaringsværdige. Påvirkningen på landskabet er tilstrækkeligt belyst, mener Planklagenævnet.
Skal skygge- og indbliksgener miljøvurderes?
Den nye bebyggelse vil medføre skygge- og indbliksgener, forudser naboen. Den slags gener kan være et parameter, som skal belyses i en miljøscreening, medgiver Planklagenævnet. Men der skal være tale om betydelige gener for mange mennesker, før der er pligt til miljøvurdering.
I forbindelse med miljøscreeningen er der udarbejdet skyggediagrammer, som viser, at naboerne ikke påvirkes. Højden på den nye bebyggelse, afstanden til de nærmeste naboern og træer langs vejene betyder, at der ikke vil være indbliksgener, vurderer kommunen. Miljøscreeningen belyser skygge- og indbliksgener i tilstrækkeligt omfang, afgør nævnet.
Trafikale konsekvenser belyst i fornødent omfang
Der vil komme mere trafik og trafikstøj, når den nye bebyggelse er opført, mener naboen. Trafikale konsekvenser skal indgå i en miljøscreening, påpeger Planklagenævnet, og spørgsmål om trafik og trafikstøj er også belyst i det fornødne omfang i screeningen af lokalplanforslaget.
Der kan bygges omkring 200 boligere mere i lokalplanområdet end før. Det vil øge mængden af trafik, fremgår det i miljøscreeningen. Men de eksisterende veje kan bære trafikforøgelsen, trafiksikkerheden forbedres, og støjbelastningen vil ikke stige væsentligt.
Skal miljøscreeningen belyse risiko for jordforurening?
Åbner lokalplanen mulighed for en udnyttelse af lokalplanområdet, som giver problemer med jordforurening? Det burde miljøscreeningen forholde sig til, mener naboen. Hvis der er risiko for forurening af drikkevandet, så skal risikoen vurderes i en miljøscreening, skriver Planklagenævnet. Især hvis der åbnes mulighed for anvendelser, som kan medføre forurening inden for OSD* eller indvindingsoplande.
Men en miljøscreening skal forholde sig til den miljømæssige påvirkning af den plan, som vedtages. Ikke miljøpåvirkningen af allerede eksisterende forhold, pointerer nævnet. Det gælder også jordforurening, medmindre planen øger påvirkningen fra forureningen på miljøet.
Ikke pligt til miljøvurdering af jordforurening
I miljøscreeningen fremgår det, at lokalplanområdet er områdeklassificeret. Dele af området er også klassificeret på vidensniveau 2. Screeningen beskriver også, at forurenet jord skal håndteres i overensstemmelse med jordforureningsloven. Den fremtidige anvendelse af området vil ikke medføre mere jordforurening.
Kommunens miljøscreening belyser jordforurening i tilstrækkeligt omfang, afgør Planklagenævnet. Det afgørende er, at de nye boliger ikke medfører jordforurening, og at den eksisterende forurening ikke øges eller spredes.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om boligerne i Høje Taastrup.
Høje Taastrup Kommunes lokalplan 1.85.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
