Indbliksgener og skyggegener kan være emner, som skal belyses i en miljøscreening, afgør Planklagenævnet. Men generne skal være betydelige og påvirke mange, før det udløser pligt til en miljøvurdering. Forekomsten af asbest er til gengæld ikke et emne, der skal miljøscreenes. For her træder anden lovgivning i stedet og sikrer, at der ikke væsentlige miljøgener.
Er miljøscreening for boligbebyggelse udførlig nok?
Et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan for 85 boliger og et fælleshus skal ikke miljøvurderes, afgør Aalborg Kommune. Det er nok med en miljøscreening. Dét klager en andelsboligforening over til Planklagenævnet. Det nye plangrundlag burde have været miljøvurderet.
Foreningen mener også, at miljøscreeningen skal være mere fyldestgørende, når det kommer til at belyse bl.a. indbliksgener. Men Planklagenævnet fastholder kommunens afgørelse. Miljøscreeningen er tilstrækkelig. Der er ikke behov for en miljøvurdering.
Intet obligatorisk krav om miljøvurdering
Er der obligatorisk krav om miljøvurdering af plangrundlaget? Som udgangspunkt er svaret ja, konstaterer Planklagenævnet. Der er ikke risiko for væsentlig indvirkning på et Natura 2000-område. Men plangrundlaget er omfattet af miljøvurderingslovens punkt 10b i bilag 2 – anlægsarbejder i byzoner.
Krav om obligatorisk miljøvurdering gælder imidlertid ikke, hvis der er tale om et mindre område på lokalt plan. Det skal være et begrænset område i forhold til kommunens størrelse, og det er tilfældet i denne sag, mener nævnet. Forståeligt nok. For planområdet udgør en meget lille del af Aalborg Kommune – 6,6 ha. ud af 1.140 km2.
Skal indbliksgener miljøscreenes?
Plangrundlaget åbner mulighed for bebyggelse i 3-5 etager. Det medfører indkig i naboernes boliger, mener andelsforeningen, så indbliksgener burde have været vurderet i miljøscreeningen.
Det kan foreningen godt have ret i, medgiver Planklagenævnet. Det er ikke alle typer af nabogener, der er omfattet af miljøvurderingsloven. Gener skal være betydelige og påvirke mange for at være omfattet af krav om miljøvurdering. Men indbliksgener kan være et emne, som skal belyses i en miljøscreening.
Indbliksgener vurderet men ikke i screeningen
I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der lavet et principsnit af bebyggelsen. På grundlag af snittet vurderer kommunen, at der ikke er tale om væsentlige indbliksgener. Det er gener, man må tåle, når man bor i en større by.
Principsnittet er ikke med i miljøscreeningen, men det er heller ikke afgørende, mener Planklagenævnet. Forholdet omkring indbliksgener er tilstrækkeligt belyst. Kommunen har ret i, at indbliksgenerne ikke skal miljøvurderes.
Skyggegener tilstrækkeligt belyst
Skyggegener er heller ikke beskrevet i miljøscreeningen, som de burde være, mener andelsboligforeningen. Igen konstaterer Planklagenævnet, at den slags gener kan være et emne, som skal belyses i en miljøscreening. Men der skal meget til, før der er behov for en miljøvurdering.
I forbindelse med lokalplanudarbejdelsen er der lavet skyggediagrammer, som viser worst case scenario. Den nye bebyggelse vil medføre begrænset skygge for naboerne om sommeren, og skygge om eftermiddagen både forår og efterår. Kommunen har tilvejebragt til et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere generne i screeningen, konstaterer nævnet. Der er ikke grund til at miljøvurdere dem.
Skal asbest med i miljøscreeningen?
Det nye plangrundlag forudsætter nedrivning af en eksisterende bygning med asbest i, påpeger andelsboligforeningen. Forekomsten af asbest er ikke med i miljøscreeningen, men det er heller ikke alle miljøparametre, der skal belyses. Det skal være de relevante kriterier, pointerer Planklagenævnet.
Om der findes asbest i bygningen – det ved kommunen ikke. Men forekomsten af miljøfarlige stoffer skal belyses ved nedrivning. Det reguleres af anden lovgivning, og her er det et krav, at nedrivning ikke medfører væsentlige miljøgener. Af den grund er der ikke behov for at belyse forekomsten af asbest i miljøscreeningen, og der er altså heller ikke brug for en miljøvurdering.
Mere information
Planklagenævnets afgørelse i sagen om boliger i Aalborg.
Aalborg Kommunes tillæg til 4.079 kommuneplanen og lokalplan 4-2-123.
Gå ikke glip af nyhedsbrev
Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/
Artiklens forfatter og formål
Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.
Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.
