Gælder kravene til vejadgang lokalplanområdet eller områdets ejendomme?

Præcise lokalplanbestemmelser er afgørende. Det viser sagen om et påbud på Fanø. Hvis bestemmelserne ikke fastsætter, om kravene til vejadgang vedrører lokalplanområdet eller områdets ejendomme, hvad gælder så?

Ejendommene eller lokalplanområdet?

Fanø Kommune giver et påbud til en grundejer: Du skal sløjfe en af de to overkørsler til din ejendom. Overkørslen er etableret i strid med lokalplanen, vurderer kommunen. Grundejeren klager til Planklagenævnet, og nævnet ophæver kommunens afgørelse.

“Området vejbetjenes fra Sønder Nytoft og vejene Vesten Bavnen og Sønden Bavnen”, står der i lokalplanens § 5.1. Betyder det så, at der kun må etableres overkørsler fra lokalplanområdets ejendomme til disse tre veje, som kommunen tilsyneladende mener?

Eller betyder det, at lokalplanområdet skal have vejadgang fra netop de veje? Det er strengt taget det, der fremgår i bestemmelsen, mener Planklagenævnet. Tvivlen betyder under alle omstændigheder, at bestemmelsen er for uklar til at kunne håndhæves.

Havde det hjulpet, hvis § 5.1 henviste til lokalplanens kortbilag 2, hvor vejadgang til området er vist? Næppe. For kortbilagets pil viser kun, at der skal være vejadgang til lokalplanområdet fra Sønder Nytoft og Vesten Bavnen.

Hvad skal Fanø Kommune og vi andre gøre i fremtiden?

Planklagenævnets afgørelse kan virke som ordkløveri: Hvis ikke en bestemmelse om vejadgang til et lokalplanområde skulle gælde områdets ejendomme, hvorfor så fastsætte den? I tilfældet på Fanø giver det faktisk mening at skelne mellem vejadgang til lokalplanområdet og vejadgang til ejendommene, synes jeg.

Der kan ikke etableres overkørsel til et enkelt matrikelnummer inden for lokalplanområdet på Fanø fra de tre nævnte veje men kun fra vejen Spelmanns Toft. Eksemplet viser, at der kan være en grund til at fastsætte en eller flere vejadgange til lokalplanområdet, uden at det gælder alle områdets ejendomme.

Afgørelsen viser også, hvor vigtigt det er at formulere lokalplanbestemmelserne præcist, så enhver tvivl er ryddet af vejen. Hvis vi vil sikre, at lokalplanområdets ejendomme har vejadgang fra specifikke veje, så skal det fremgå af bestemmelserne.

Planklagenævnet gør i øvrigt opmærksom på, at adgangen til en ejendom – herunder placeringen af en overkørsel – reguleres af vejlovgivningen. Her tages der stilling til de konkrete, trafikale forhold og ikke kun, hvilke veje der kan etableres overkørsel fra. Er spørgsmålet om vejadgang til den enkelte ejendom noget, vi altid skal regulere i en lokalplan?

Et tænkt eksempel: Det skal besluttes, om lokalplanområdet skal have vejadgang fra Spurvevej eller Drosselvej eller begge veje. Alle områdets ejendomme kan få vejadgang fra Finkevej og Siskenvænget, når først der er adgang til området fra Spurvevej og/eller Drosselvej. Men nogle kunne også få vejadgang fra Spurvevej og Drosselvej. Skal der være mulighed for det? Skal lokalplanen regulere det? Der er forskel på at fastsætte vejadgang til lokalplanområdet og til områdets ejendomme.

Links

Planklagenævnets afgørelse i sagen om vejadgang på Fanø.

Fanø Kommunes lokalplan 107.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.

Share Post :

More Posts