Påvirkningen af flagermus og andre bilag IV-arter skal vurderes tidligst muligt. Dét pointerer Planklagenævnet i sin orientering 25. Er der tale om overordnet planlægning, kan vurderingen i nogle tilfælde udskydes til senere. Som hovedregel skal vurderingen dog finde sted, når der planlægges for karakter og placering af anlæg eller bebyggelse – herunder nedrivning.

Ingen planer som skader bilag IV-arter

EU´s habitatsdirektiv forpligter medlemslandene til at bevare en række dyre- og plantearter – de såkaldte bilag IV-arter – som er sjældne i Europa. Her i Danmark drejer det sig bl.a. om alle arter af flagermus.

Beskyttelsen betyder, at et planforslag ikke kan vedtages, hvis planen beskadiger eller ødelægger yngle- og rasteområder for bilag IV-arterne. Desuden skal miljøscreeninger og miljørapporter indeholde en vurdering af, om planen kan påvirke arterne og deres yngle- og rasteområder.

Vurder påvirkningen tidligst muligt

Nogle gange kan det være svært at vurdere påvirkningen af bilag IV-arter – f.eks. når der er tale om overordnet planlægning, skriver Planklagenævnet i sin orientering. Men vurderingen skal foretages så tidligt som muligt, så planen kan tilpasses, og der kan tages hensyn til arterne.

Kender kommunen karakter og placering af anlæg inden for planområdet, så er der ofte ikke grundlag for at vente med at vurdere påvirkningen af bilag IV-arterne. Det afhænger dog af de konkrete omstændigheder som f.eks. projektets omfang, områdets karakter og sandsynligheden for, at der findes flagermus eller andre beskyttede arter i området.

Tre afgørelser om flagermus

I sin orientering henviser Planklagenævnet til tre afgørelser om påvirkningen af flagermus. De to første afgørelser handler om tidspunktet for vurdering af påvirkningen. Den sidste om, hvad der er pligt til at beskytte – og vurdere – når det kommer til flagermus.

1. 26.000 m2 støberibygninger: En ny lokalplan for Ribe Jernstøberi åbner mulighed for at ca. 26.000 m2 etageareal støberibygninger rives ned, og flere træer må fældes, før området omdannes til et nyt bolig- og centerområde. Påvirkningen af eventuelle flagermus udskydes til nærmere planlægning, men den går ikke. Planklagenævnet ophæver miljørapporten og den endelige vedtagelse af lokalplanen.
2. Daginstitution og træer: Planklagenævnet ophæver ikke lokalplanen for nedrivning af en daginstitution og fældning af træer i Aars. Kommunen har ikke undersøgt, om flagermus yngler og raster i området. Men området er kun 4.200 m2, og den økologiske funktionalitet forventes opretholdt. Der er mange andre bygninger og træer i nærområdet.
3. Det rekreative område: Flagermus søger føde i det rekreative område til en ny boligbebyggelse i Taphede. Men det er ikke grundlag for at ophæve miljøscreeningen, vurderer Planklagenævnet. Flagermus´ yngle- og rastesteder er beskyttede – ikke fourageringsområder. Behovet for nedrivning og fældning er i øvrigt begrænset og kan ske, når det skader flagermus mindst. Der er alternative yngle- og rastesteder.

Links

Planklagenævnet orienterer nr. 25.

Planklagenævnets afgørelse i sagen om støberibygningerne i Ribe.

Planklagenævnets afgørelse i sagen om daginstitutionen og træerne i Aars.

Planklagenævnets afgørelse i sagen om det rekreative område i Taphede.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.