En ny energiø ved havnen på Masnedø mangler begrundelse, vurderer Planklagenævnet i en afgørelse fra midten af januar. Det er en væsentlig, retlig mangel, konkluderer nævnet: Planlægning inden for kystnærhedszonen skal have en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse – ikke mindst når der planlægges for arealer på land, der forudsætter inddragelse af søterritoriet.

Ny energiø ved havnen på Masnedø

Vordingborg Kommune vedtager tillæg 19 til kommuneplanen og lokalplan H 17.03.01. Det nye plangrundlag skal åbne mulighed for en energiø med solcelleanlæg nordvest for Masnedø. Energiøen bliver landfast med Masnedø, når den eksisterende havn udvides i overensstemmelse med den allerede gældende lokalplan H 17.01.03.

En beboer uden for planområdet klager til Planklagenævnet over lokalplanen, og nævnet ophæver lokalplanen: Kommunen begrunder ikke tilstrækkeligt, hvorfor et solcelleanlæg skal ligge kystnært eller i forbindelse med den eksisterende havn.

Det er en væsentlig, retlig mangel, vurderer Planklagenævnet. Planlægning inden for kystnærhedszonen kræver en begrundelse. Det fremgår i planlovens § 5b. Kun i ganske særlige tilfælde kan der planlægges for inddragelse af søterritoriet.

Indvundet søterritorie bliver ikke byzone

Tillæg 19 til kommuneplanen og lokalplan H 17.03.01 overfører den nye energiø til byzone. Det spiller en afgørende rolle for Planklagenævnet: “Nævnet lægger…vægt på, at kommunen fejlagtigt har forudsat, at de nye landarealer ved inddragelsen fra søterritoriet bliver en del af den kystnære del af byzonen og ikke en del af kystnærhedszonen”.

Dén begrundelse for nævnets afgørelse, forstår jeg ikke. I henhold til planlovens § 5b må en kommune overføre et areal inden for kystnærhedszonen til byzone, hvis en kystnær lokalisering kan begrundes planlægningsmæssigt eller funktionelt. Derfor må det vel være begrundelsen, der er i fokus, og ikke hvorvidt kommunen inddrager et areal i byzone eller ej?

Links

Planklagenævnets afgørelse om energiøen ved Masnedø.

Vordingborg Kommunes tillæg 19 til kommuneplanen og lokalplan H 17.03.01.

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.