Kan kontorvirksomheder løfte hovedgadens arkitektur?

Butiksdøden hærger i mange hovedgader – også i Hedehusene, hvor jeg bor. Et af de store spørgsmål er, hvad vi skal fylde i de tomme butikslokaler. Her i byen er en kontorvirksomhed flyttet ind i den tidligere isenkræmmerbutik. De nye ejere har brug for privatliv, og de store butiksruder er erstattet med en form for pladebeklædning og små, tonede vinduer.

Mange af de butikker, som nu er forsvundet, ødelagde de gamle bygningers arkitektur. Facader blev skåret over af vandrette vinduesbånd i stueetagen, som fik de øvrige etager til at svæve underligt i strid med tyngdeloven. Hvis kontorvirksomheder med behov for mindre vinduer er noget af det, der flytter ind i de tomme butikslokaler, så kunne vi måske bruge det som anledning til at få den oprindelige arkitekur tilbage?

En gedigen beboelsesejendom med 7-8 Frederiksberg-vinduer

I 1900 blev denne bygning opført på Hovedgaden 512 i Hedehusene ifølge BBR. De oprindelige tegninger fra opførelsestidspunktet kan man ikke finde i byggesagsarkiverne. Den ældste er fra en byggesag fra slutningen af 40´erne.

Men tegningen viser, hvad det her fotografi fra før 1940 og det her fra midten af 1945 i arkiv.dk bekræfter: Bygningen er født med i hvert fald syv identiske Frederiksberg-vinduer. Om det ottende har været der fra starten, eller der hele tiden har været et større vindue til barberen i stueetagen – det lader sig ikke afklare.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Tegning af facaden ud mod Hovedgaden. Facaden fremstår med syv ens vinduer med hvert tre fag, hvoraf det midterste kun har ét felt – det såkaldte Frederiksberg-vindue. Det fremgår også, at huset er udført med valmet tag, gesims mellem stueetagen og første sal og en sokkel. Den realiserede gesims sidder umiddelbart nedenfor sålbænken på vinduerne på første sal.

Børge Pinnerup flytter ind

I 1949 åbner den legendariske Børge Pinnerup sin isenkræmmerbutik på Hovedgaden 512. Pinnerup er så kendt et navn i Hedehusene, at isenkræmmerbutikken stadig kendes under hans navn – årtier efter at butikken blev overtaget af hans efterfølger og siden lukket for altid.

Det er et meget beskedent foretagende i begyndelsen. Butikken indrettes i den ene stue i stueetagen, mens resten af rummene i lejligheden fortsat fungerer som stue, soveværelse og køkken. Pinnerup får tilladelse til at lave indgang med trappe fra Hovedgaden og stort butiksvindue.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

I Pinnerups ansøgning fra slutningen af 40´erne ses nyt butiksvindue og indgang fra Hovedgaden med trappe. De ny elementer på facaden skiller sig klart ud, men det fremgår, at Pinnerup og arkitekten har forsøgt at skabe sammenhæng, og soklen bliver fastholdt.

Isenkræmmerbutikken ekspanderer

Pinnerup er en dygtig forretningsmand, og få år efter udvider han. Nu inddrages stue og soveværelse i butikken, og køkkenet indrettes til kontor og toiletter. Han får også lov til at lave et vindue mere. Selvom det tager udgangspunkt i nogle af de eksisterende linjer, skaber det alligevel mere uro i facaden.

Det går forrygende. Allerede i 1958 banker Pinnerup på hos kommunen igen. Nu vil han inddrage begge lejligheder i stueetagen til sin butik. De tidligere køkkener udnyttes til personalerum og kontor. Facaden får også en helt ny udformning. Alle vinduer skiftes ud med nye, store butiksruder, og indgangspartiet får bredere trappe og dør. Pinnerup skilter med salg af barnevogne, værktøj og fjernsyn i hele facadens længde.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

I 1958 indretter Pinnerup hele stueetagen som butik, og facaden ændrer radikalt karakter. Alle Frederiksberg-vinduer er nu skiftet ud med butiksruder, og soklen er forsvundet bag en ny facadebeklædning, som kunne være mosaiksten. Selvom stueetagens elementer tager nogle af linjerne op fra elementerne på første sal, så er det reelt to facadedele, som kunne høre til hver sin bygning.

Bazarbygning og baldakin

I 1965 får Pinnerup tilladelse til at opføre en midlertidig “bazarbygning” umiddelbart vest for den eksisterende bygning. Men mere midlertidig er den ikke, end at den står der den dag i dag. Tilbygningen er født med et tykt, fladt tag, to vinduer og et dørparti. I 1973 siger kommunen ja til en baldakin i hele hovedbygningens længde. Og i 1974 til en baldakin i hele tilbygningens længde.

Hvornår det valmede tag er erstattet med saddeltag og lertagstenene med betontegl står ikke klart. Der er også givet tilladelse til, at de oprindelige Frederiksberg-vinduer på første sal er skiftet ud.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Den nye baldakin deler facaden endnu mere op i stueetage og første sal. Allerede før kunne de to dele af facaden tilhøre to forskellige bygninger, og det udtryk forstærkes af baldakinens kraftige slagskygge. Frederiksberg-vinduerne er skrottet på første sal og erstattet med nogle mere ordinære, rektangulære formater. Det ses ikke på tegningerne, men på arkiv.dk´s fotografi fra midten af 1945 ser det ud til, at de oprindelige Frederiksberg-vinduer har en fint svungen overkant, som udnytter buen op til det murede stik.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Der er ikke meget orientalsk mystik over bazarbygningen fra 1965. Facaden er frit formet, og det eneste, der knyttet tilbygningen sammen med den oprindelige ejendom er baldakinen.

Skrantende isenkræmmer, ny kontorvirksomhed

Selvom Pinnerups isenkræmmerbutik har været arkitektonisk voldsom for en fin, gammel ejendom fra 1900, er det trist at se, at en institution i Hedehusene til sidst må dreje nøglen om. I 1989 er der storslåede planer om en butiksudvidelse bagtil, men det bliver ikke til noget. I 2016 bliver ejendommen solgt. En kort overgang flytter isenkræmmerbutikken til mindre lokaler, men snart lukker den helt. En butik mindre i Hedehusene.

Køberne er en mindre kontorvirksomhed, der primært arbejder med grafisk design, ser det ud til. Virksomheden har ikke brug for indgangsparti mod Hovedgaden eller store butiksruderne. Butiksruderne et lukket til med sorte partier og tonede vinduer. Indgangspartiet, en del af butiksruderne og resten af facaden med en hvid pladebeklædning. Soklen er markeret med en pladebeklædning i en mørk grå farve.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Hovedgaden 512 efter ombygningen til kontorvirksomhed. Arealet på vinduespartierne i stueetagen og på første sal er markeret.

Kunne vi have fået den oprindelige arkitekur tilbage?

Det er fristende at forestille sig, hvordan ejendommen ville se ud, hvis man havde prøvet at føre facaden tilbage til det oprindelige. Det er klart, at man ikke kan rive bazarbygningen ned eller retablere det valmede tag. Der ligger dyre kvadratmeter i disse ombygninger. Men kunne man have sløjfet de store huller, som butiksruderne efterlod?

Kunne man have genskabt de oprindelige Frederiksberg-vinduer eller gentaget de trefagede Dannebrogsvinduer på første sal? Kunne man have skrællet mosaiksten af og retableret den oprindelige facadebeklædning, som formentligt har været blank mur? Kunne man have fundet soklen af natursten frem, som man ser på arkiv.dk´s fotografi fra 1945? Kunne man have betonet forskelle mellem den oprindelige ejendom og tilbygningen?

Det ville sikkert være blevet dyrere, og man kunne tage ombygningen i etaper. Men funktionelt burde der ikke være end hindring for at skrælle lag af ombygninger af og genskabe de oprindelige vindueshuller i stedet for at fylde butiksruderne ud med sorte felter og tonede vinduer. Lysindfaldet og indkig ville have været det samme.

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Selv med undertegnedes begrænsede evner og tålmodighed med photoshop er det muligt at se, at en retablering af de oprindelige facadehuller ville have skabt en mere rolig facade og en bedre sammenhæng mellem stueetage og første sal. En anden farve og facadekarakter på tilbygningen ville have medvirket til at skille hovedbygning fra tilbygning arkitektonisk. Det er ikke intentionen, at der skal være en baldakinlignende bjælke bag træerne. Mine photoshop-evner rækker ikke længere.

Potentiale for retablering af den oprindelige arkitektur

Hovedgaden 512 har aldrig været arkitektur af kæmpestor værdi. Men ejendommen er født med en enkelhed, der er blevet splittet til atomer med ombygninger af stueetagen, som skaber en arkitektonisk skizofreni. Stueetage og første sals facader fremstår, som om de tilhører to forskellige bygninger. Havde man genskabt den oprindelige facadestruktur, ville bygningens enhed være blevet retableret, og det havde givet et roligere gadebillede.

Når butikkerne rykker ud, og kontorerhvervene flytter ind, forsvinder måske behovet for de store vinduer, der har ændret facaderne på mange hovedgader. Det ville være fantastisk, hvis de nye funktionerne i butikslokalerne ville føre til en genskabelse af de oprindelige facader. Måske kan vi få noget godt ud af den triste men tilsyneladende uafvendelige situation, at vi får færre butikker i hovedgaderne?

Nedenfor to facader fra en hovedgade i Nakskov. Hvordan ville bygningerne se ud, hvis de oprindelige vindues- og dørhuller i stueetagen blev genskabt, og baldakiner, skiltning og særprægede facadebeklædninger taget ned? Ændret anvendelse fra butikker til kontorerhverv kan måske hjælpe udviklingen på vej?

Der er ingen alternativ tekst for dette billede

Share Post :

More Posts