Påvirkningen af hedepletvinge og strandtudse er ikke tilstrækkeligt udførligt belyst i miljørapporten. Det er så væsentlig en retlig mangel, at Planklagenævnet ophæver lokalplanen for et nyt sommerhusområde i Rødhus.

58 nye sommerhuse i Rødhus

Jammerbugt Kommune vedtager en lokalplan for 58 nye sommerhuse i Rødhus. Lokalplanområdet ligger i kystnærhedszonen. Det omfatter omkring 11,5 hektar. I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen er der lavet en miljøvurdering. Der er også udarbejdet en væsentlighedsvurdering men ingen konsekvensvurdering.

Danmarks Naturfredningsforening og et par naboer klager til Planklagenævnet. Reglerne for Natura 2000-områder og bilag IV-arter er overtrådt, mener de. Det samme gælder planlovens regler for planlægning for arealer inden for kystnærhedszonen.

Skader planlægningen hedepletvinge?

Lokalplanområdet grænser op til habitatområdet Ejstrup Klit (Natura 2000). Arten hedepletvinge er på udpegningsgrundlaget. Sommerfuglen er akut truet, og det er nødvendigt at styrke indsatsen for at bevare den i Danmark. Ejstrup Klit er et kerneområde for arten.

Danmarks Naturfredningsforening og naboerne frygter, at det nye sommerhusområde vil skade hedepletvinge og planten djævelsbid. Sommerfuglens larver lever på djævelsbid.

Kan lokalplanen ikke vedtages?

Hedepletvinge er på udpegningsgrundlaget for habitatsområdet Ejstrup Klit. Det betyder, at arten er beskyttet i området. Hvis det viser sig, at de 58 sommerhuse kan skade hedepletvinge, så må lokalplanen ikke vedtages, påpeger Planklagenævnet. Også selvom lokalplanområdet ligger uden for habitatsområdet.

Til en start skal der udarbejdes en væsentlighedsvurdering, der viser, om der kan være en væsentlig påvirkning. Hvis der er risiko for væsentlig påvirkning, skal der udarbejdes en konsekvensvurdering.

Påvirkning skal konsekvensvurderes

Kommunen har undersøgt forekomsten af hedepletvinge i naturdata og været på to feltbesøg. Men det er især lokalplanområdet, der er besigtiget – ikke de nærmeste dele af habitatsområdet. Der er registreret larvespind inden for planområdet, men miljøvurderingen beskriver ikke, om der er tale om en sårbar eller mere robust bestand.

For at afbøde konsekvenserne for sommerfuglen bør der indtænkes afværgeforanstaltninger i lokalplanen, fremgår det i miljøvurderingen. Men er der behov for afværgeforanstaltninger, så er det allerede risiko for væsentlig påvirkning af arten, pointerer nævnet. Derfor skal der udarbejdes en konsekvensvurdering. Og det er der ikke.

Er der strandtudser i området?

Kommunen har fundet æg fra strandstudse i et vandhul i nærheden af lokalplanområdet, påpeger Danmarks Naturfredningsforening og naboerne. Så må området være yngle- og rasteområde for arten. Miljøvurderingen bør belyse bestandens størrelse i området og det økologisk netværk mere præcist.

Strandtudsen er en bilag IV-art, og lokalplanen må ikke medføre, at tudsens yngle- og rasteområder beskadiges, skriver Planklagenævnet. Der findes ingen præcise regler for, hvad en kommune skal undersøge, når det kommer til bilag IV-arter. Men undersøgelsen skal være fyldestgørende.

Rasteområder er ikke undersøgt

Miljøvurderingen forholder sig til strandstudsen yngleområder men ikke til dens rasteområder, konstaterer Planklagenævnet. Vandhullet ligger 60 meter fra lokalplanområdet, og unge strandtudser bruger de nærmeste omgivelser til at lede efter føde. Lokalplanområdet kan også være korridor til andre rasteområder i nærheden.

I naturbasen er der registreret tre forekomster af strandtudser tæt på lokalplanområdet. Det kan ikke afvises, at artens økologiske funktionalitet bliver påvirket. Minimumskravene til en miljøvurdering er ikke overholdt.

Vedtagelsen af lokalplanen ophæves

Kommunens vurdering af påvirkningen af hedepletvinge og strandtudse er så mangelfuld, mener Planklagenævnet, at vedtagelsen af lokalplanen lider af en væsentlig retlig mangel. Det betyder, at nævnet ophæver vedtagelsen af planen.

Forekomsten af hedepletvinge både inden for lokalplanområdet og habitatsområdet skal undersøges. Er der risiko for væsentlig påvirkning, skal kommunen udarbejde en konsekvensvurdering og belyse afværgeforanstaltninger. Kommunen skal også afklare, om vandhullet er rasteområde for tudser, og om der er andre bilag IV-arter, som påvirkes.

Ikke et nyt sommerhusområde

Kommunen må ikke udlægge området til sommerhusområde, mener Danmarks Naturfredningsforening og naboerne. Det strider mod reglerne for planlægning inden for kystnærhedszonen. Her gælder en række restriktive krav, og der må bl.a. ikke etableres nye sommerhusområder.

Sommerhusområdet er allerede udlagt i en tidligere byplanvedtægt. Derfor er der ikke tale om et nyudlæg, konkluderer Planklagenævnet. Reglerne for planlægning inden for kystnærhedszonen overholdes.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhusene i Rødhus.

Jammerbugt Kommunes lokalplan 18-002 med tilhørende miljørapport.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, nu som selvstændig byplankonsulent hvor jeg laver lokalplaner for kommuner og udviklere. Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for en hånd til en lokalplan.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.