Når byboerne flytter delvist på landet: En udfordring for byplanlægningen

Urbanisering er en megatrend, som flytter folk fra Udkantsdanmark til København og Østjylland. Men billedet er mere nuanceret ifølge Nordregios Policy Brief 2020:2: Byboerne flytter i stigende grad fra by til land i weekender og ferier. Flere og flere har to hjem og ikke kun ét. Det skaber nye forudsætninger for byplanlægningen, som vi i højere grad burde tage udgangspunkt i.

Flere hjem og bevægelse fra by til land

Antallet af fritidshuse i Norden steg med 4,2 % fra 2010 til 2017, og halvdelen af Nordens befolkning har adgang til et fritidshus i dag – enten fordi de ejer det selv, eller fordi de kan låne det. De mange fritidshuse bliver i stigende grad brugt i weekender og ferier året rundt. Nordregio vurderer, at netop urbaniseringen og den byplanlægning, som skal facilitere bevægelsen fra land til by, skaber en modsatrettet tendens: Vi vil ud under åben himmel. For at slippe væk fra de tætte byer, flytter vi på landet, når vi kan.

Vi bor altså ikke kun i byen – i stigende grad har Nordens bybeboere to hjem. Ét i byen og ét på landet. Dette komplekse billede skal vi byplanlæggere være mere bevidste om. Planlægning må i højere grad bygge på data fra borgernes faktiske bopæl og ikke kun dér, hvor de har deres folkeregisteradresse. Bevægelsen mellem by og land skaber både fordele og udfordringer for de lokalsamfund og kommuner, som har mange fritidshuse.’

“Seasonal variability of populations, because of second home use or tourism, is still largely ignored in policy and planning in the Nordic countries”. Policy Brief 2020:2

Fritidshusene er et plus og en udfordring

Fem nordiske kommuner med mange fritidshuse er blevet analyseret i forbindelse med forskningsprojektet “Urban-rural flows of seasonal tourists – local planning challenges and strategies”, og Odsherred Kommune er en af dem. Alle kommunerne peger på, at fritidshusenes mobile befolkning er et plus og en udfordring: På den ene side skaber de jobs, kulturaktiviteter og serviceydelser. På den anden side er det svært at tilpasse velfærdsydelserne til store udsving af mennesker i fritidshusene. Når kommunerne identificerer udfordringerne og finder lokale løsninger, kan de positive effekter fremmes.

Skat og viden om befolkningsbevægelser

Hvordan skal politikere og byplanlæggere planlægge for en kompleks urbanisering, hvor byboerne har to hjem og flytter lejlighedsvist på landet? Nordregio peger på en række initiativer på både nationalt og lokalt plan. Staten kan f.eks. medvirke til at skabe et bedre datagrundlag for planlægning, som giver os mere viden om udsvingene i, hvor folk bor. På nationalt plan er der måske et behov for at kigge på, hvordan skattekronerne fordeles i Danmark. Tager vores skattesystem højde for store sæsonbevægelser mellem by og land? Eller er der brug for at fordele pengene anderledes, så der f.eks. er flere penge til veje og hjemmehjælp i Odsherred Kommune?

Inddragelse og fleksible mødesteder

Lokalt kan kommunerne styrke inddragelsen af fritidshusenes ejere i planlægningen. Det kan både handle om at skabe en større forståelse for kommunens regler, og det kan handle om at finde fælles løsninger på f.eks. klimaforandringer og de nødvendige tiltag for et beskytte et område. Der er mulighed for at udnytte fritidshusenes mobile befolkning til at skabe lokal udvikling i samarbejder med erhvervslivet, mener Nordregio. Kommunerne skal kigge på, om de kan løfte den fysiske og digitale infrastruktur, så den kan tilpasses udsvinget i antallet af beboere i en kommune. Og så peger Nordregio på, at kommunenes offentlige faciliteter skal være fleksible, så de kan bruges forskelligt året rundt.

Community impact – den mobile befolknings betydning

Nordregio bruger “community impact” (CI) til at indikere den mobile befolknings betydning for en kommune, og CI udregnes som forholdet mellem “annual inhabitants” (AI) og den permanente, lokale befolkning. AI omfatter både den permanente og den mobile befolkning, og Nordregio anslår, at den mobile befolkning i gennemsnit svarer til 3 gange antallet af fritidshuse i kommunen. Findes der f.eks. 20.000 fritidshuse, regner Nordregio med, at den mobile befolkning er på 60.000 mennesker.

Den mobile befolknings betydning er størst i Island, hvor CI nogle steder er helt op til 30. I Danmark er der dog også betragtelige forskelle mellem den permanente og den lokale befolkning. I Odsherred Kommune er CI på 3-4. Det betyder – hvad kommunen også selv antager – at den permanente befolkning på 33.000 indbyggere får besøge af mere end 100.000 mennesker i fritidshusene årligt. I Gribskov, Halsnæs og Syddjurs Kommuner tæt på København og Århus er CI på 1½-3.

Denne artikel bygger på data fra forskningscenteret Nordregios Policy Brief 2020:2 og centerets definition på Community Impact by second home users in 2018. Forskningscenteret Nordregio er etableret af Nordisk Ministerråd. Centeret har fokus på regional udvikling og planlægning. Befolkningstal i kommunerne er hentet på Odsherred Kommunes hjemmeside.

Fotografiet af sommerhuse i Skallerup er taget af Tomasz Sienicki og bruges beskåret i overensstemmelse med Creative Commons Navngivelse 3.0 Unported

Share Post :

More Posts