Er kommunen for lang tid om at reagere på et forhold i strid med lokalplanen, er der muligvis tale om myndighedspassivitet. Har kommunen givet et tilsagn, forpligter det. Men myndighedspassivitet forudsætter, at kommunen kender til forholdet. Og et tilsagn er først bindende, når det er præcist, og der er truffet en afgørelse efter planloven. Det viser en række afgørelser i Planklagenævnet.

Et eller to varsler om fysisk lovliggørelse?

I marts 2024 sender Tårnby Kommune et varsel og efterfølgende i april et påbud om fysisk lovliggørelse af et nyt fast hegn mellem to havelodder – lad os kalde det hegn A. Faste hegn strider mod lokalplanen, som fastsætter, at hegn skal være levende. Haveejeren klager til Planklagenævnet. Han har berettiget forventning om, at hegnet må blive, mener han.

Kommunen sendte i august 2023 et varsel om lovliggørelse af et andet hegn på havelodden, som vi kalder hegn B. Kommunen burde have forholdt sig til alle forholdene i det første varsel. Når det ikke er sket, er det tale om myndighedspassivitet, mener haveejeren.

Har kommunen udvist myndighedspassivitet?

Kender en kommune til et ulovligt forhold? Så kan der være tale om myndighedspassivitet, hvis kommunen ikke forsøger at få forholdet lovliggjort inden for “et rimeligt tidsrum”, skriver Planklagenævnet.

Udviser kommunen myndighedspassivitet, så kan grundejeren have en berettiget forventning om, at kommunen accepterer forholdet – i dette tilfælde hegnet på havelodden. Det kaldes også indrettelseshensyn.

Kommunen reagerer på kendte forhold

Varslet fra august 2023 drejer sig ikke om det samme hegn som varslet fra marts 2024, konstaterer Planklagenævnet. I varslet fra 2023 indgår et luftfotografi, der kun viser hegn B – ikke hegn A, som er i fokus i varslet fra 2024. Derfor har haveejeren ikke en berettiget forventning om, at hegn A må blive.

Der foreligger heller ikke myndighedspassivitet. Kommunen besøger haven i februar 2024 og tager billeder af hegn A. Herefter følger varslet i marts og påbuddet i april. Planklagenævnet fastholder kommunens påbud.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om hegnet i Tårnby.

Se også en række lignende afgørelser, hvor Planklagenævnet vurderer, at der ikke er truffet en afgørelse.

• I en afgørelse om et værtshus og spillested i Viborg fastholder Planklagenævnet et kommunalt vilkår i en midlertidig dispensation om, at der ikke må serveres alkohol udendørs efter kl. 18. Nævnet fastslår, at en alkoholbevilling ikke tilsidesætter en afgørelse efter planloven.
• I en afgørelse om tre kviste i Gentofte fastholder Planklagenævnet kommunens afslag på dispensation. En mail fra en byggesagsbehandler om, at kvistene var “umiddelbart ok”, skaber ikke en berettiget forventning, da der blot var tale om en foreløbig vurdering.
• I en afgørelse om anvendelsen af en ejendom i Solrød Strand afviser Planklagenævnet, at grundejeren har fået tilsagn om at udnytte ejendommen til erhverv. Grundejeren har hverken direkte eller indirekte fået tilsagn fra kommunen. At man ikke ved, hvad der står i lokalplanen, er ikke grundlag for berettiget forventning.
• I en afgørelse om en pylon i Dragør fastslår Planklagenævnet, at et eventuelt mundtligt tilsagn ikke skaber berettigede forventninger. Når kommunen ikke genkender grundejerens udlægning, kræver det vidneafhøring at afgøre, om der er givet et tilsagn. Det forudsætter en sag ved domstolene.
• I en afgørelse om en vold og et hegn i Blåvand fastholder Planklagenævnet kommunens afslag på dispensation og påbud om lovliggørelse. Nævnet lægger vægt på, at kommunens afgørelse efter kystbeskyttelsesloven udtrykkeligt ikke omfattede en afgørelse efter planloven.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, siden som selvstændig byplankonsulent og nu som projektleder i Dansk Byplanlaboratorium.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.