Når en kommune er for lang til om at lovliggøre et ulovligt forhold, kan der være tale om myndighedspassivitet. Og myndighedspassivitet kan betyde, at kommunen mister muligheden for at håndhæve lokalplanen. Det viser Planklagenævnets afgørelse om facadehøjden på et sommerhus i Horne Sommerland.

Sommerhus afsat i forkert niveauplan

I 2010 får en grundejer en byggetilladelse til at opføre et sommerhus i Horne Sommerland. Faaborg-Midtfyn Kommune fastsætter et niveauplan i kote 9,04. Facadehøjden må ikke overstige 2,7 meter i overensstemmelse med lokalplanen.

I 2013 opdager kommunen, at sommerhusets gulvplan er afsat i kote 9,28. Grundejeren søger om dispensation, og kommunen hæver niveauplanet til kote 9,1. I 2015 pågår byggearbejdet stadig. Kommunen gør opmærksom på, at de tidligere krav skal overholdes.

Maksimal facadehøjde overskredet

I maj 2017 er sommerhuset færdigt. Facadehøjden overstiger de 2,7 meter med 18 cm. Grundejeren søger om dispensation, men får intet svar. Han rykker i august, november og maj, men først i juni 2018 genoptager kommunen sagen: Grundejeren opfordres til at aftale et byggeretligt skel med naboen. En sådan aftale kan betyde, at der kan dispenseres, siger kommunen.

Det lykkes at aftale et skel i februar 2020, og grundejeren giver kommunen besked. I marts 2022 rykker han kommunen for svar på ansøgningen om dispensation. I februar 2023 hører han fra kommunen: Man vil vide, hvorfra facadehøjden er målt.

Nej til lovliggørende dispensation

Samme dag svarer grundejeren, at han har foretaget en ny opmåling. Nu viser det sig, at den maksimale facadehøjde er overskredet med 25 cm. På et møde i marts 2023 konstaterer kommunen, at facadehøjden er 2,95-3 meter – 25-30 cm. højere end tilladt.

Sommerhusejeren søger dispensation fra lokalplanen men får afslag. Der er tale om en væsentlig afvigelse fra den maksimale facadehøjde, vurderer kommunen. Det vil påvirke naboerne negativt, og der er risiko for præcedens.

Har kommunen udvist myndighedspassivitet?

Grundejeren klager til Planklagenævnet. Facadehøjden forudsætter dispensation, fastslår nævnet. Om der skal dispenseres eller ej – det er et skøn, som nævnet ikke kan forholde sig til. Spørgsmålet er til gengæld, om kommunen har udvist myndighedspassivitet.

Når en kommune bliver opmærksom på et ulovligt forhold, skal kommunen sørge for, at det bliver lovliggjort. Det fremgår af planlovens § 51. Men planloven fastsætter ikke noget om, hvordan kommunen skal udføre sin tilsynspligt. Har kommunen har udvist myndighedspassivitet, som medfører, at kommunen ikke kan stille krav om fysisk lovliggørelse?

6-7 år er for lang tid før et svar

Det afhænger af, hvor lang processen har været, skriver Planklagenævnet. Det afhænger også af, om “kommunens tavshed” kan opfattes som en accept af et ulovligt forhold. I sagen om sommerhuset i Horne Sommerland afgør Planklagenævnet, at kommunen har mistet muligheden for at sige nej til at dispensere.

Grundejeren søger om dispensation i 2017, men får ikke svar, selvom han rykker for et svar i 2018, 2020 og 2022. Først i 2023 reagerer kommunen, og i 2024 får grundejeren et afslag. Forløbet har givet grundejeren grund til at tro, at kommunen accepterer facadehøjden.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om sommerhuset i Horne Sommerland.

Se også en række lignende afgørelser, hvor Planklagenævnet skelner mellem sager, hvor der er myndighedspassivitet, og sager, hvor det ikke er tilfældet.

• I en afgørelse om et skilt i Åbyhøj ophæver Planklagenævnet Aarhus Kommunes påbud om lovliggørelse. Kommunen orienterede allerede i 2018 brugeren om, at skiltet var i strid med lokalplanen, men udstedte først et egentligt påbud mere end tre år senere. Det er myndighedspassivitet, som afskærer kommunen fra at kræve skiltet fjernet.
• I en afgørelse om et flag i København fastholder Planklagenævnet kommunens afslag på en lovliggørende dispensation. Nævnet finder ikke, at kommunens tilsyn udgør myndighedspassivitet, da ejeren først blev gjort bekendt med det ulovlige forhold i juni 2024 og allerede måneden efter modtog afslag på dispensation.
• I en afgørelse om et skilt i Valby fastholder Planklagenævnet kommunens påbud om lovliggørelse. Selvom kommunen har kendt til skiltet i seks år, foreligger der ikke myndighedspassivitet, da kommunen allerede i 2019 reagerede med påbud og efterfølgende løbende varslede et nyt. Nævnet lægger vægt på, at der hele tiden har været klarhed om kommunens ønske om fysisk lovliggørelse.
• I en afgørelse om et ulovligt kolonihavehus og skur i Hvidovre fastholder Planklagenævnet kommunens afslag på lovliggørende dispensation. Nævnet finder ikke, at der foreligger myndighedspassivitet, da ejeren først i 2024 blev gjort bekendt med undersøgelsen, og kommunen traf en afgørelse i 2025 efter tilsyn og partshøring.
• I en afgørelse om brugen af en helårsbolig i Gilleleje fastholder Planklagenævnet kommunens påbud om ophør af feriebeboelse. Nævnet finder ikke, at der foreligger myndighedspassivitet, da kommunen først blev opmærksom på det ulovlige forhold i 2023 og samme år varslede påbud om lovliggørelse.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, siden som selvstændig byplankonsulent og nu som projektleder i Dansk Byplanlaboratorium.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.