Er der gået så lang tid, at en grundejer har grund til at tro, at kommunen accepterer et ulovligt forhold? Så kan der være tale om indrettelseshensyn, som betyder, at kommunen mister muligheden for at håndhæve lokalplanen – medmindre kommunen har væsentlige interesser i håndhævelsen. Det viser en afgørelse i Planklagenævnet om et udhus, der blev placeret for tæt på vejskel for 17 år siden.

Kommunen ønsker grønne områder langs veje

I 2006 opfører en grundejer et udhus i parcelhusområdet Arresøparken. Udhuset placeres i vejskel i strid med lokalplanens § 7.1. Her står der, at bebyggelse skal placeres med en afstand på mindst 5 meter til skellet.

I 2023 siger Halsnæs Kommune nej til at give en lovliggørende dispensation til udhuset. Kommunen vil bl.a. sikre åbne, grønne områder langs vejene. Grundejeren klager til Planklagenævnet over afgørelsen.

Er retten til at kræve lovliggørelse mistet?

Udhuset forudsætter dispensation, afgør Planklagenævnet. Men en dispensation er en skønsmæssig afgørelse, som nævnet ikke kan tage stilling til. Spørgsmålet er derimod – mener nævnet – om kommunen har mistet retten til at kræve fysisk lovliggørelse efter 17 år.

Når der er gået så lang tid, kan der være indtruffet indrettelseshensyn – også kaldet berettigede forventninger: At grundejeren har grund til at tro, at kommunen accepterer udhusets placering. Er det tilfældet, mister kommunen muligheden for at håndhæve lokalplanen, medmindre der er væsentlige retshåndhævelsesinteresser.

Hvad er retshåndhævelsesinteresser?

Er det omfattende overskridelser af lokalplanen, sagen drejer sig om? Vidste grundejeren, at forholdet var ulovligt? Har der været indsigelser fra naboerne? Er der risiko for præcedens – at andre grundejere kan forvente at få lov til noget lignende?

Kan man svare ja på et eller flere af disse spørgsmål, vejer retshåndhævelsesinteresserne muligvis tungere end grundejerens indrettelseshensyn.

Grønne områder langs veje er vigtigst

I sagen om udhuset i Arresøparken afgør Planklagenævnet, at der ikke er tale om indrettelseshensyn, som afskærer kommunen fra at sige nej til at dispensere – heller ikke selvom der er gået 17 år.

Nævnet lægger vægt på kommunens planlægningsmæssige interesse i at håndhæve lokalplanens forbud mod bebyggelse tæt på vejskel for at sikre åbne grønne områder med levende beplantning langs vejene.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om udhuset i Arresøparken.

Se også en række lignende afgørelser, hvor kommunens ret til håndhævelse af lokalplanen fastholdes af Planklagenævnet:

• I en afgørelse om en pavillon i Hvidovre fastholder Planklagenævnet kommunens påbud om fysisk lovliggørelse, selvom pavillonen er opført for 15-16 år siden. Kommunens interesse i at håndhæve lokalplanens vejbyggelinje vejer tungere end indrettelseshensyn.
• I en afgørelse om en terrasse i Vedbæk fastholder Planklagenævnet kommunens påbud om fysisk lovliggørelse. Ejerens ønske om at beholde sin terrasse må vige for kommunens interesse i at undgå risikoen for præcedens.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, siden som selvstændig byplankonsulent og nu som projektleder i Dansk Byplanlaboratorium.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.