Har en grundejer berettiget forventning om, at han må beholde sin ulovligt opførte garage efter 10 år? Nej, afgør Planklagenævnet. Der kan være indrettelseshensyn, som betyder, at kommunen mister muligheden for at håndhæve lokalplanen. Men kun hvis et byggeri er opført for “meget lang tid siden”.

Ulovligt opført garage skal fjernes

I 2020 søger en grundejer om en lovliggørende dispensation til en garage i Hedehusene. Garagen er opført 2,1 meter fra vejskel, men lokalplanen stiller krav om en afstand på mindst 2,5-4 meter fra skellet.

Høje Taastrup Kommune afviser at dispensere. Kommunen sender et varsel om fysisk lovliggørelse og efterfølgende et påbud. Grundejeren klager til Planklagenævnet. Han mener, at der er gået så lang tid, at han har berettigede forventninger om, at kommunen accepterer den ulovligt opførte garage.

Indrettelseshensyn efter meget lang tid

Hvis en kommune kender til et ulovligt forhold – og undlader at forsøge at få det lovliggjort – kan der være tale om myndighedspassivitet og dermed indrettelseshensyn. At borgerne må forvente, at kommunen ikke vil gribe ind. Er det tilfældet, kan kommunen miste muligheden for at kræve fysisk lovliggørelse.

Kender kommunen ikke til et ulovligt forhold, så er der ikke tale om myndighedspassivitet. Men er “et byggearbejde…udført…for meget lang tid siden”, så kan det alligevel betyde, at lokalplanforbuddet mod byggearbejdet ikke kan håndhæves.

10 år medfører ikke indrettelseshensyn

Garagen i Hedehusene er bygget for omkring 10 år siden, konstaterer Planklagenævnet. Det fremgår ikke tydeligt af nævnets afgørelse, men vi må gå ud fra, at kommunen først bliver opmærksom på den ulovligt opførte garage omkring det tidspunkt, hvor grundejeren søger en lovliggørende dispensation.

10 år er ikke tilstrækkeligt længe, til at man kan påberåbe sig indrettelseshensyn, afgør Planklagenævnet. Tidsrummet er for kort til, at grundejeren kan forvente, at kommunen ikke vil håndhæve lokalplanen.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om garagen i Hedehusene.

Se også en række lignende afgørelser, hvor Planklagenævnet vurderer, at kommunen har givet grundejeren berettigede forventninger:

• I en afgørelse om helårsbeboelse i ferieboliger fastholder Planklagenævnet kommunens påbud om lovliggørelse. Selvom Guldborgsund Kommune har kendt til den ulovlige brug siden 2014, foreligger der ikke myndighedspassivitet, bl.a. fordi ejeren tidligere var gjort bekendt med, at kun ferieudlejning var tilladt, og fordi kommunal anvisning ikke indebærer kontrol af lokalplanens overholdelse.
• I en afgørelse om en mur på Omø fastslår Planklagenævnet, at muren er opført i strid med lokalplanen. Muren har højst eksisteret i 9 år, før kommunen skred ind med afslag på lovliggørende dispensation og påbud om fysisk lovliggørelse. Det er ikke så lang tid, at der er tale om indrettelseshensyn.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003. Først i kommunal forvaltning, siden som selvstændig byplankonsulent og nu som projektleder i Dansk Byplanlaboratorium.

Planklagenævnets afgørelser er lange og detaljerede. Jeg læser afgørelserne for at bliver klogere selv: Hvordan undgår vi kommunal planlægning, som bliver underkendt i Planklagenævnet? Jeg deler min læsning for at give dig et hurtigt overblik over indholdet, som jeg ser det. Det er ikke en juridisk tolkning, autoriseret af nævnet. Hvis du vil vide præcist, hvad nævnet har skrevet, så klik på linket ovenfor.