Hvornår er en medarbejder inhabil?

En medarbejder er inhabil, hvis medarbejderen eller en pårørende har personlig eller økonomisk interesse i en sag. Men man bliver ikke inhabil, blot fordi man tidligere har været involveret i sagen.

Svendborg Kommune træffer en afgørelse om aktindsigt i en sag om en ejendom i Svendborg By, men ansøgeren klager til Planklagenævnet. To medarbejdere i kommunen handler partisk i sagen om aktindsigt, mener ansøgeren. Den ene medarbejder har været involveret i sagen om den pågældende ejendom.

En medarbejder i en kommune er inhabil, hvis medarbejderen – eller en pårørende – har personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. Men det er der ikke tale om i denne sag, afgør nævnet. At en medarbejder tidligere har været involveret i en sag, betyder ikke, at medarbejderen har en særlig interesse, som gør medarbejderen inhabil.

Mere information

Planklagenævnets afgørelse i sagen om aktindsigt i Svendborg.

Gå ikke glip af nyhedsbrev

Hvis du ikke vil gå glip af artiklerne om Planklagenævnets afgørelser, så tilmeld dig mit nyhedsbrev her: https://www.carlsensplaner.dk/tilmeld-dig-nyhedsbrev/

Artiklens forfatter og formål

Jeg er arkitekt og har arbejdet som byplanlægger siden 2003 – først i kommunal forvaltning, siden som selvstændig konsulent og nu som projektleder i Dansk Byplanlaboratorium.

Planklagenævnets afgørelser er ofte lange og detaljerede. Jeg læser dem for at blive klogere og deler her et hurtigt overblik. Dette er ikke en juridisk tolkning. Vil du vide præcist, hvad nævnet har skrevet, finder du linket ovenfor.

Share Post :

More Posts